SEMINAR // KUNSTNERBØGER

Denne lørdag - som en art finissage på udstillingen Danish Artists' Books – The Exhibition - inviterer Overgaden i selskab med udstillingens tre kuratorer, Thomas Hvid Kromann, Maria Kjær Themsen og Louise Sidenius, til et heldagsseminar omkring kunstpublikationen og kunstnerbogen. Her vil forskellige aspekter ved denne særlige kunstform blive belyst, diskuteret og debatteret.
Program:
13.00 Velkomst ved Maria Kjær Themsen.
13.15 Thomas Hvid Kromann: om kunstnerbøger, om udstillingen, om bogen.
13.45 Tania Ørum: Kunstnerbøger i 1960’erne.
14.15 Pause
14.30 Henrik Have: Bogen som objekt.
15.15 Maria Kjær Themsen & det kontemporærer + gæster: Marie Kølbæk Iversen og Rose Eken folder deres værker ud.
16.00 Pause
16.15 Birgitte Anderberg og Jytte Rex: Samtale om Jytte Rexs praksis inden for kunstnerbøgerne.
16.45 Spørgsmål
17.00 Slut
SEMINAR // LECTURE PERFORMANCE

Lecture performance er de senere år blevet et udbredt fænomen på den internationale kunstscene. Genren lægger sig i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab og med sin hybride karakter dækker den over et bredt spektrum af udtryksformer og tematikker af både æstetisk, social og politisk karakter. I et tredages seminar indkredser Overgaden denne særlige disciplin og sætter fokus på dens kendetegn, æstetik og relevans i dag gennem en række eksempler på lecture performances samt indlæg af førende teoretikere inden for feltet.
Kunstnere: Florian Feigl (DE), Doug Fishbone (US), Chiara Fumai (IT), Ulla Hvejsel (DK), Christina Marie Jespersen (DK), Fay Nicolson (UK), Olof Olsson (SE), Sibylle Peters (DE), Katrine Gjerding (DK) & Viktor Tjerneld (SE)
Oplægsholdere: Gavin Butt (UK), Christian Eiming (DK), Goldin+Senneby (SE), Lucia Rainer (IT/DE), Gertrud Sandqvist (SE), Cecilie Ullerup Schmidt (DK), Marianne Wagner (DE)