The World is Flat er titlen på et unikt kunstprojekt, der undersøger kortet og kortlægningens potentiale. Den danske kurator Johanne Løgstrup har inviteret en række danske og internationale kunstnere til at kommentere og fordybe sig i de muligheder, der ligger i det geografiske kort som medium. Fælles for kortet som materiale og kunstnernes måde at arbejde på er ønsket om at repræsentere verden. Men hvor kort forbindes med præcision, saglighed og en tilsigtet objektivitet, sætter kunstnerne et åbent, subjektivt fortolkende blik på verden.
Johanne Løgstrup har udstukket de overordnede rammer for kunstnernes værker med de mål og foldefunktioner, som et traditionelt kort har. På vidt forskellige, legende og eksperimenterende måder har kunstnere lavet kort over steder ¬– både fiktive og reelle. Kortet kan være over et område, en organisation, alternative netværk, et land, en krop osv. På Overgaden vil udstillingen blive vist på et specielt designet højt rundt bord, hvilket giver beskueren mulighed for at komme helt tæt på, slå op, vende, dreje og nærlæse kortene.
Deltagende kunstnere: Anonym (RO), C. Krydz Ikwuemesi (NG), Dan Rees (UK/DE), Heman Chong (SG), Jee Young Sim (KR/US), Kristofer Hultenberg (SE/DK), Lasse Lau (DK) Lize Mogel (US), Shahram Entekhabi (IR/DE) og Ursula Nistrup (DK).
Download udstillingsfolder her
http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2008/0609105057.htm
For mere information kontakt Julie Broch-Mikkelsen +45 3257-7273 jbm@overgaden.org

