_mg_0717

Slaven Tolj: Interrupted Game, 1993. Foto Anders Sune Berg Roed_pil_left2 01/12 Roed_pil_right2

Amel Ibrahimovic (f. 1977) karakteriserer selv sin udstilling på Overgaden som en soloudstilling med en gæst. Ibrahimovics gæst er den legendariske kroatiske kunstner, Slaven Tolj (f. 1964), som er leder det dynamiske Art Workshop Lazareti i Dubrovnik, der er et af de væsentligste centre for samtidskunst i Kroatien. Som udstillingens titel "Interrupted Game" indikerer, beskæftiger Ibrahimovic og Tolj sig med den identitetsmæssige splittelse, som uafvendeligt opstår, når livet, som man kender det, brutalt bliver afbrudt og man må starte forfra. I de udstillede værker skaber de to kunstnere små historier, der på forskellig vis behandler et “før” og et “nu”. I tegning, fotografi og video præsenteres beskueren således for de tanker og spørgsmål, der ofte trænger sig på, når man er splittet mellem flere kulturer og forsøger at afklare ens ”knækkede” identitet.

Udgangspunktet for udstillingen er Amel Ibrahimovics søgen efter en identitet som flygtning og kunstner, efter han kom til Danmark som 15-årig i 1993. Det identitetsmæssige skift fra almindelig teenager i Bosnien-Hercegovina til flygtning her i landet er et afgørende element i hans kunstneriske praksis, der kredser om følelsen af at være på fremmed grund. I 2005 tog Ibrahimovic til Kroatien, hvor han i to år arbejdede på Art Workshop Lazareti.

Det er kendetegnende for både Ibrahimovic og Tolj, at deres simple, vedkommende fortællinger implicerer komplekse politiske tematikker, men udkrystalliseres i en klar og enkel kunstnerisk praksis. Udstillingen fokuserer på de mange ydre og indre processer, der sættes på standby i krigstid med fare for at afbrydelsen bliver en permanent tilstand.

Download udstillingsfolder her


Spacer


For mere information kontakt Solveig Lindeskov Andersen +45 3257-7273 sla@overgaden.org

Interrupted Game
07.02.2009 - 05.04.2009

Overgaden.
Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@overgaden.org
+45 3257-7273

Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20