En helt normal udstilling. Installation shot. Foto: Anders Sune Berg
01/19
Overgaden viser for første gang en helt normal udstilling. Et gennemsnitligt antal kunstnere er blevet bedt om at bidrage med normale værker, der henvender sig til et alment publikum. Udstillingen bestræber sig på at holde sig inden for det normales rammer: både det der fra et kunstnerisk synspunkt betragtes som normalt, og det der almindeligvis opfattes som normalt.
På udstillingen vil vi på den måde få svar på en række alment udbredte spørgsmål: hvem er de almindelige mennesker? Hvem er det, der holder Danmark i gang? Og hvem var det egentlig, der løb nøgen hen over scenen og sagde ‘pling’? En helt normal udstilling afslører samtidig, hvordan det sagnomspundne kunstnerliv normalt udfolder sig, i og uden for arbejdstid, og før og efter dødens ofte pludseligt promoverende berømmelse.
De deltagende kunstnere er Adel Abidin (FI), Forlaget * [asterisk] (v. Lasse Krog Møller & Anders Visti) (DK), Catti Brandelius (S), Das Beckwerk (DK), Stig Brøgger (DK), Matias Faldbakken (N), Marianne Heier (N)/Marco Vaglieri (I), Peter Holst Henckel (DK), Ulla Hvejsel (DK), Thomas Kvam (DK), Pernille With Madsen (DK), Albert Mertz (DK), Jørgen Michaelsen (DK) og Anders Visti (DK). Udstillingen er kurateret af Kathrine Bolt Rasmussen og Cecilie Høgsbro Østergaard.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg, OCA – Office for Contemporary Art Norway, Nordisk Kulturfond, Københavns Billedkunstudvalg og L. Zeuthens Mindelegat.
Download udstillingsfolder her
For mere information kontakt Marie Bruun Yde +45 3257-7273 mby@overgaden.org