4

Installation shot. Foto: Anders Sune Berg Roed_pil_left2 01/11 Roed_pil_right2

På sin første store soloudstilling præsenterer Rose Eken (f. 1976) et nyt omfattende videoværk Because the Night (Belongs to Us). Filmen, der projiceres på tre vægge, er bygget op som en collage, hvor virkelighedens billeder blandes med filmklip og affotograferinger af Ekens egne miniaturetableauer møjsommeligt opbygget i pap og tape. Værket tager beskueren med på en rejse i erindringens fragmenterede rum, hvor flere parallelle handlingsforløb udspilles simultant. Rose Eken forklarer:

“Jeg forsøger at udspænde den visuelle fortælling i grænsefeltet mellem drøm og virkelighed, mellem det eksisterende og det erindrede, og efterlader således beskueren med oplevelsen af, at stå tilbage med et gådefuldt fragment af en mere kompleks historie, hvis egentlige omfang de kun kan gisne om”.

Til toner af jazz, rock, punk, metal eller eksperimenterende elektronisk abstraktion slåes tonen an i Rose Ekens univers. Til at akkompagnere filmen har Eken inviteret ni forskellige komponister til at skabe hver deres bud på et soundtrack. Dermed bliver udstillingen ligeledes en undersøgelse af de forskellige verdener lyd og billede tilsammen kan skabe. Til ferniseringen og på udvalgte aftner i udstillingsperioden vil musikerne bringe værkets forskellige soundtracks til live.

Fascinationen af rockmusikken som kulturelt fænomen kommer også til udtryk i Rose Ekens korsstingsbroderier af forskellige bands’ håndskrevne sætlister. Det fine hvide silke og det detaljerede håndarbejde står i skarp kontrast til den oprindelige sætlistes flygtige natur; efter koncerten har sætlisten udtjent sin funktion og efterlades skødesløst på scenekanten eller glemmes mellem de halvtomme flasker i bandrummet. Ved at stille skarpt på dette ellers oversete element ved en koncert, peger Eken på listens betydning, som det eneste konkrete objekt der står tilbage når lyden forstummer.

Fredag d. 3 september kl. 18.00 – 18.30
Ferniseringskoncert med Straight From the Harp bestående af Jarno Varsted og Signe Lützen (rockabilly/elektro-blues)

Torsdag d. 23 september kl. 18.30– 20.00

Koncerter med Mads Hyhne, Jacob Dinesen & Kresten Osgood (jazz) og Gry Bagoien (acapella/eksperimentronik)


Torsdag d. 7 oktober kl. 17.00 – 20.00

Koncerter med Kresten Osgood (jazz), Morten Svenstrup (moderne klassisk/cross-over) og Oliver Hoiness (punk/low-fi)

Torsdag d. 21 oktober kl. 17.00 – 20.00
Koncerter med Maria Kønkhe (alternativ-emotionel pop), Gustaf Ljunggren (eksperimental) og Mads Mouritz (avantgarde/folkemusik)

Download udstillingsfolder her


Spacer


For mere information kontakt Solveig Lindeskov Andersen +45 3257-7273 sla@overgaden.org

Rose Eken: Sindet har ingen tid
04.09.2010 - 31.10.2010

Overgaden.
Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@overgaden.org
+45 3257-7273

Tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20