Gennem fængslende skulpturelle og filmiske greb beskæftiger Panteha Abareshi (US, 1999, dem/de) sig med det at leve med en kronisk syg krop og peger på dens følgende stigmatisering gennem både visuelle værker og forskningsbaserede tekster. Fra kunstnerens perspektiv, hvor den konstante observation eller behandlingsmæssige overvågning – og dermed også objektifiseringen – af den syge krop er en levet erfaring, skaber Abareshi en ny serie af skulpturer, særligt til O—Overgaden, der peger direkte på den tabuiserede fetichering af den handicappede krop. Udstillingen skaber forbindelse mellem det at være afhængig af behandling og støtte – fra kørestol og medicinske slanger til menneskelig omsorg – og spørgsmål om dominans og underkastelse med alle dets erotiske undertoner.