Gå til indhold

Udstillinger

Selina Rom Andersen: Soloudstilling

åbner:
briller-pa-kongen.00_00_00_00.still005.png

Den unge danske billedkunstner Selina Rom Andersen, som er uddannet fra det Jyske Kunstakademi, arbejder med elementer af slapstick, gadeteater og kollektivistisk samarbejde i hendes kunstneriske praksis. Andersens værker spænder fra tegneserier om samfundets anarkistiske outsidere, eksempelvis Modløse 1, over forskellige udgivelser som magasinet Crazy in Bed og videre til filmproduktion, herunder den kollektivt producerede julekalender Karen from the Mill – en TV-serie i 24 afsnit.

Til Andersens første store soloudstilling, der åbner på O – Overgaden d. 20. november 2026, retter hun blikket mod magtens absurde iscenesættelse i to ekstremer gennem mockumentary-lignende film. Ved hjælp af amatørskuespillere som 'stand-ins' iscenesætter hun på den ene side den danske Kong Frederik X's formodede imperiale magt og på den anden side den 'lille mands magt', som billetkontrolløren i Københavns Metro besidder. Udklædte amatørskuespillere udspiller således – gennem gadeteater- eller stumfilmsagtige scenarier – de to figurers forskellige, men måske lige dele meningsløse, autoritet.

Selina Rom Andersen (f. 1996, DK) er billedkunstner og er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2021) og Det Fynske Kunstakademi (2018). Andersen bor og arbejder i København og har tidligere udstillet på bl.a. Æsken, Århus (2025); Kunsthal Århus (2024); Museum for Samtidskunst Roskilde (2023); Kunsthal Charlottenborg (2022) og Alt_Cph (2018). Andersen har udgivet tegneserien Modløse (2021), som modtog Afgangsprisen på Det Jyske Kunstakademi. Andersen driver Forlaget Bandet. Udstillingen på O – Overgaden bliver Andersens første, store institutionelle soloudstilling.
Andersens soloudstilling på O – Overgaden er en del af hendes deltagelse i det 1-årige samarbejdsforløb INTRO 2026, som er generøst støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

love-m-solbriller-og-polsehund.jpg
det-er-politiet_toilet.jpg
albatros.jpg
modlose_papirklip.jpg
spaghetti-vaben-2.jpg
alle_bilskjold_tegningerne_detalje2.jpg

O – Overgadens årsprogram er støttet af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og 15. Juni Fonden.

Herudover har soloudstillingen af Selina Rom Andersen modtaget støtte fra Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Fake Foundation og Beckett-Fonden.

  • logo_1.svg
  • skarmbillede-2024-02-19-kl.-23.08.25.png
  • ff_logo_black.png
  • beckett_logo_sort.svg
Relateret
OVERGADEN