21 mar. 2022
Open Call
Rekordmange ansøgere

Johanne Rude Lindegaard: Shadows in Pieces: Open Call exhibition, 2021. Photo by Anders Sune Berg.

Med flere end 600 Open Call ansøgninger målrettet O - Overgadens forårs- og sommerprogram 2023 har O – Overgaden oplevet en overvældende interesse for sit historiske Open Call

Ansøgerfeltets størrelse slår alle tidligere rekorder i kunsthallens historie, og det vidner om en fantastisk tillid til O – Overgadens arbejde, som vi er kunstnerne uendeligt taknemmelige for.

Blandt ansøgerne i år er et højt antal internationale kunstnere, hvis praksisser vi glæder os over at få indblik i. I det hele taget er feltet præget af en stor diversitet, der med garanti gør det muligt at sammensætte et spændende program af høj kunstnerisk kvalitet.

Den ekstraordinære tilslutning til programmet på O – Overgaden kommer efter et covid19-år, som satte Open Call’et på pause, men også efter at kunsthallens nye ledelse har ændret ansøgningskriterierne og bl.a. gjort det muligt at søge på baggrund af kunstnerisk praksis fremfor med et specifikt udstillingsforslag skræddersyet til O-Overgaden.

Forude ligger nu flere udvælgelsesrunder og samtaler, inden O – Overgadens team i ultimo april kan annoncere næste års soloudstillere. Det ekstraordinært store antal ansøgninger betyder, at svartiden altså må skubbes nogle uger i forhold til det først udmeldte.

Vi sender et stor og hjerteligt tak til alle jer, der har vist os interesse.